SORTE ODIN
![]() |
er som taget ud af den nordiske mytologi, fyldig, saftig, fuld af overraskelser og råstyrke. For nogle kandiderer SORTE ODIN til en gudedrik. Smagen dannes af balancen mellem ekstrakten af de to slags malt, humlen og de kraftigt smagende bær. Et så kraftfuldt udgangspunkt kræver lang lagring for at opnå harmoni. SORTE ODIN lagres efter gæringen først 1 måned på fad, og derpå minimum 4 måneder på flaske. Den lange lagring og eftergæring på flaske forener smagen af bær, de to slags malt og humlen til en forfinet og lang smagsoplevelse. Råstyrken kommer af den høje indbrygning, som giver en øl med knap 7,5 vol % alkohol. upasteuriseret og ufiltreret. SORTE ODIN er undergæret og eftergæret på flaske og skænkes fra 6 måneder efter brygning. Nyd SORTE ODIN til lagrede oste eller kraftige vinterretter, eller nyd den blot i sin egen ret som en intens smagsoplevelse. SORTE ODIN er brygget og gæret på Sdr. Bjert Kro, der er den eneste danske kro med egen produktion af øl. |
